den blå lotus 

den blå lotus

betydning

Lotusplanten er en egyptisk og en indisk vandplante af åkandefamilien. Planten har en dyb esoterisk betydning. Den er hellig i både Indien og Egypten. Den blev oprindelig indført i Egypten fra Indien. Lotusblomsten er brugt i symbolikken fra de allerældste tider. Dels fordi den for det clairvoyante menneske ligner et chakra, dels fordi den har sin rod i dyndet (jorden, det fysiske stof eller plan), sin stængel i vandet (astralplanet) og sin blomst i luften (mentalplanet), og blomsten åbner sig i lyset fra Solen (sjælen). På den måde bliver den et symbol på menneskets liv i de tre verdener og desuden på hele evolutionen. Det siges også, at frøet indeholder en fuldstændig miniatureudgave af den kommende plante, og derved bliver den et symbol på den subjektive verden, som manifesterer den objektive verden. Symbolet for Øvre-Egypten (den sydlige del af landet) var lotusplanten. Nedre-Egypten (den nordlige del) blev symboliseret af papyrusplanten. En af de utallige skabelsesberetninger lyder sådan: "En stor lotus steg op af urhavet. Skaberen selv - et ubeskriveligt smukt barn - sprang frem fra lotusblomstens hjerte." Lotusplanten vokser i stillestående vand, som er et symbol på urhavet, der endnu er uberørt at livets strømninger. Planten har sine rødder i mudderet, den vokser op gennem vandet og løfter sig et stykke op i luften. Den åbner sig og spreder sine slanke, tungeformede kronblade om morgenen og lukker dem om aftenen. Ud fra lotusplantens adfærd skabte de gamle egyptere skabelsessymbolikken. Den er et enestående billede på livets opståen, men også på dets cykliske natur. Der findes to lotussorter - den hvide og den blå lotus. Den hvide (nymphaea lotus) har fintakkede blade, runde knopper og spredte kronblade. Den blå (nymphaea cerulae) har glatte aflange blade, spidse knopper og smalle spidse kronblade. I det gamle Egypten var den blå lotus den mest hellige. Den hvide lotus har en lidt stærk og ikke speciel behagelig duft, mens den blå lotus har en virkelig skøn duft. De gamle egyptere sagde, at den havde det guddommelige livs duft. Botanikere har fundet ud af, at lotusblomsten producerer mikroskopiske voksdråber, som afsondres af nogle celler i det øverste bladlag. Det gør bladene vand- og smudsafvisende, og derfor er lotusplanten et imponerende symbol på åndens renhed. Lotusplanten kunne derfor bruges som symbol på menneskets udvikling og mål. Ligesom lotusen skal mennesket rejse sig fra den fysiske verden (mudderet), stige op gennem følelsernes astrale verden (vandet), videre op i mentalplanets eller tankens verden (luften), og åbne sig mod sjælen og lade sig gennemstrømme af dens lys - på samme måde som når lotusen åbner sig for at modtage Solens lys og varme